Karen Elise Jensens Fond
Forside Uddelingsstrategi Ansøgning om projektstøtte Behandling af personoplysninger Bevillinger Historie Programmer Bestyrelse Kontakt

Velkommen til Karen Elise Jensens Fond

Fonden er stiftet i 1986 af Karen Elise Jensen til minde om hendes datter og som en gestus til lægevidenskaben.

Karen Elise Jensens Fond yder økonomisk støtte til lægevidenskaben ved at støtte forskning i forebyggelse, diagnostik og behandling af sygdomme.
Fonden har tre hovedområder:

  • Maligne blodsygdomme
  • Nyresygdomme
  • Hjertesygdomme

Internationale sundhedsprogrammer er også et vigtigt indsatsområde for Fonden, der har støttet og udviklet sundhedsprogrammer i Peru, Grønland og Rwanda, og senest et børnevaccinationsprogram i Guinea-Bissau.

I 2019 støtter Karen Elise Jensens Fond udelukkende projekter inden for hjertesygdomme
Projekter, der adresserer den sociale ulighed i diagnostik, forebyggelse og behandling af hjertesygdomme fra en ny vinkel vil være i særlig fokus for fonden.

Der er en betydelig social ulighed i andelen af hjertesygdomme og dødsfald som følge af hjertesygdomme.

En del af dette kan forklares ved livsstil, men der er stadig et stort, uforklaret område.
Vi ønsker at støtte projekter, hvor Danmark allerede er på forkant, og hvor vi har komparative fordele med hensyn til forskningsinfrastruktur sammenlignet med andre lande.

I henhold til fondens nye uddelingsstrategi vil der blive uddelt få, men større bevillinger, og ansøgninger på under 3 mio. kr. vil ikke komme i betragtning. Projekter kan være flerårige.
Der kan søges til lønmidler til VIP og TAP. Derudover kan der søges midler til apparatur.
I vurderingen af ansøgningerne vil der blive lagt vægt på projektets gennemførlighed og den kliniske og/eller samfundsmæssige relevans. Projekter med tværfagligt indhold og samarbejdsprojekter mellem flere centre i Danmark (evt. også med nordisk eller bredere internationalt netværk) vil alt andet lige foretrækkes.

Fonden yder fortrinsvis støtte til projekter, der udgår fra eller er i samarbejde med sundhedsvidenskabelige institutioner i Jylland og på Fyn.

Samlet årlig uddelingssum forventes at være DKK 25 mio.

Ansøgningsskema kan hentes her på hjemmesiden, hvor der tillige fremgår krav og specifikationer til ansøgningen.

Ansøgningsfristen er 1. april 2019.

 
Karen Elise Jensens Fond - Kampmannsgade 1 - 1604 København V - www.kejfond.dk