Velkommen til Karen Elise Jensens Fond
Fonden er stiftet i 1986 af Karen Elise Jensen til minde om hendes datter og som en gestus til lægevidenskaben.
Karen Elise Jensens Fond yder økonomisk støtte til lægevidenskaben ved at støtte forskning i forebyggelse, diagnostik og behandling af sygdomme. Fonden har generelt et fokus på social ulighed.
I 2024 sætter fonden fokus på støtte til forskningsprojekter inden for nefrologi
Forskningsfelt
Der kan søges støtte til forskningsprojekter, der:
- Identificerer nye årsagssammenhænge for sygdomme og følgevirkninger
- Belyser kliniske problemstillinger med utraditionelle tilgange
- Skaber ny evidens for præcise og personlige behandlingsformer
- Genererer ny viden for hidtil oversete patientgrupper og forbedrer tværsektorielle forløb
- Tværdisciplinære projekter indenfor nefrologi, der inddrager andre relevante specialer
Kriterier
Forskningsprojekter med højt kvalitetsniveau, forskningsmæssig fornyelse og en klar formidlingsprofil støttes. I vurderingen af de indkomne ansøgninger vil der blive lagt vægt på:
- Originalitet
- Kvalitet og videnskabeligt indhold
- Innovationspotentiale
- Gennemførlighed
- Klinisk og samfundsmæssig relevans
- Fokus på social ulighed i sundhed
Hvem kan søge?
- Det er fondens ambition især at støtte yngre, talentfulde forskere fra et af landets hospitaler eller universiteter. Dansk forankring er et krav. Nationalt og internationalt samarbejde ses meget gerne.
- Vi ser positivt på projekter med tværfagligt indhold og samarbejdsprojekter mellem flere centre i Danmark (gerne med bredere internationalt netværk).
- Vi ønsker at støtte nyskabende ideer, samt områder hvor Danmark allerede er på forkant og dermed har komparative fordele med hensyn til forskningsinfrastruktur sammenlignet med andre lande.
I henhold til fondens uddelingsstrategi vil der blive uddelt få, men relativt store bevillinger. Beløbsrammen på de enkelte uddelinger ligger mellem 1 og 3 mio. kr. Projekter kan være flerårige.
Der kan søges til støtte til drift samt om lønmidler til VIP og TAP, samt til apparatur.
Ansøgningsskema kan hentes her på hjemmesiden, hvor der tillige fremgår krav og specifikationer til ansøgningen.
Ansøgningsfristen er 1. maj 2024.
|