Historien bag Karen Elise Jensens Fond

Historien bag oprettelsen af Karen Elise Jensens Fond har sin oprindelse i en familietragedie.

Karen Elise Jensens datter, Suzanne, kaldet Susse, fik i en alder af 26 år konstateret leukæmi. Susse var keramiker, boede på et lille husmandssted på Djursland, hvor hun havde sit værksted, heste, høns og sin familie, mand og 2 små piger. Susse gik til behandling på det daværende Århus Amtssygehus, og der forløb ca. 4 år fra første udbrud til Susses tragiske død i april 1980.

Karen Elise Jensen ønskede at oprette en fond som en gestus til lægevidenskaben, der gjorde en indsats for at forsøge at helbrede Susse for den forfærdelige sygdom, og som en hjælp bl.a. til kommende cancer- og leukæmipatienter. Karen Elise Jensens Fond blev oprettet i 1986.

Karen Elise Jensen boede i Ebeltoft indtil sin død i 1996, kort tid efter sin 80 års fødselsdag. Karen Elise Jensen var oprindelig fra Kerteminde, datter af fiskeskipper Mathias Nielsen og hustru Karen, den ældste af en søskendeflok på tre. Karen Elise blev kaldt Søster, da der var 2 x Karen, som følge af faderens præference for navnet. Karen Elise var aktiv spejder og gymnast, og hun var meget udadvendt og afholdt. Som 18-årig drog hun til København og uddannede sig til svømmelærerinde. Her mødte Karen Elise sin mand, Aage V. Jensen, som var tømrermester og entreprenør i en opgangstid for byggeri af lejligheder og rækkehuse. De fik tre børn, hvoraf Susse var det yngste barn.

Susse med sin mor, Karen Elise Jensen, som var hos hende til det sidste og bagefter oprettede en fond til hendes minde til gavn for kræftforskningen (Scanpix)