Peruprogrammet

Karen Elise Jensens fond har i tæt på 20 år støttet udviklingen af en meget vigtig gren af sundhedsarbejdet i Peru: Forbedring af sundheden for den indianske befolkning i Amazonas.

Fondens støtte til dette Sundhedsprojekt nærmer sig nu så småt sin afslutning. Nordeco har fornyligt foretaget en af sine regelmæssige monitorerings og supervisionsbesøg i Peru, og vi kan endnu en gang med glæde rapportere, at arbejdet er i fuld aktivitet og udvikling og ser ud til nu at kunne vokse ved egen hjælp i de kommende år. I det følgende en kort beskrivelse af arbejdet.

Sundhedsprogrammets arbejdet har vist sig at være enestående på mange måder. Både i sin nytænkning, sin base i de indianske organisationer, sit samarbejde med staten, og i forbindelse med de sundhedsmæssige resultater.

Vedholdenheden i fondens støtte af arbejdet over så lang en periode har været helt afgørende for det bæredygtige resultat, programmet nu står med. Vedholdenheden er selve grundlaget for, at man har kunnet udvikle en helt ny struktur. En struktur som ikke blot i nogle få år forbedrer sundhedssituationen blandt den indianske befolkning i det ufremkommelige Amazonas, men som er blevet en fast del af både den almene forståelse af de specifikke problemer i sundhedsarbejdet i Amazonas, og af selve det sundhedsstrategiske og logistiske arbejde udført af det peruvianske sundhedsministerium i Amazonas. Dette strategiske arbejde bygger bl.a. på den, af programmet udviklede (og nu fuldtud statsanerkendte), interkulturelle sundhedsuddannelse.

Sundhedsprogrammet, støttet af fonden, har på baggrund af de første års konkrete erfaringer i felten (fra 1993 og frem), siden 2005 arbejdet med udviklingen og implementeringen af en 3-årig interkulturel sundhedsuddannelse, der uddanner indianske sundhedsteknikere. Gennem denne uddannelse får de studerende, der kommer fra forskelige indianske områder, udover det normale sundhedsstof gennemgribende undervisning i de specifikke forhold i Amazonas, både hvad angår sundhedsproblemer, indiansk kultur og sprog, sundheds-opfattelse, og traditionel medicin.

Sundhedsteknikkere udgør den centrale del af sundhedsministeriets dækning af de mere ufremkommelige områder i Peru, idet de bemander mindre sundhedsposter fordelt i områderne. Manglende viden om de lokale forhold og sprog har været et gennemgående problem for sundhedsteknikkere, uddannet under den normale uddannelse, og dette har stor betydning for sundhedssituationen.

Fra 2005-8 støttede Fonden uddannelsen af det først pilot-hold af interkulturelle sundhedsteknikere i Atalaya, hvor Fonden har arbejdet siden projektets begyndelse. Denne gruppe udgør således en hel ny strategi for at forbedre både sundhedstilstanden og den geografiske dækning. Uddannelsen, som er den første af sin slags i Amazonas, er nu fuldt certificeret som en officiel statslig uddannelse, og efter at Fonden indtil 2010 har støttet en enhed til overordnet styring forankret i den nationale indianske paraplyorganisation AIDSEP, er der nu tre nye hold af interkulturelle sundhedsteknikere på vej, finansieret af andre institutioner og organisationer samt af den peruvianske stat. To af de tre uddannelsesforløb ventes afsluttet i løbet af 2012 og ét i 2014. Endvidere er 2-3 nye forløb under forhandling. Uddannelserne styres og kvalitetssikres af den nationale enhed under AIDSEP, og udføres i samarbejde med tekniske skoler i forskellige dele af Amazonas for således at dække flere kulturelle og sproglige områder.

Under den nævnte supervisionsrejse blev der afholdt et opsummerende seminar med titlen Fremskridt og begrænsninger ved uddannelse af interkulturel sundhedspersonale fra de indianske organisationer. Seminaret var arrangeret af programmet og havde deltagelse af to viceministre, de relevante afdelinger i sundheds- og i undervisningsministeriet, internationale NGO’er samt de relevante fakulteter fra programmets samarbejdende universitet San Marcos (Lima). Under mødet blev de fremtidige muligheder diskuteret, og opnåede erfaringer og resultater præsenteret. Repræsentanter fra det første hold uddannede i Atalaya præsenterede erfaringerne efter 2-3 års arbejde i felten. Firs procent af de uddannede sundhedsteknikere er i arbejde, og erfaringerne er yderst positive. Vi blev ligeledes informeret om status for en amerikansk PhD-undersøgelse, der bliver udført i disse år, og som nærmere vil behandle erfaringerne fra sundhedsarbejdet.

Endvidere blev endnu et sideskud af programmet fremlagt. Dette er det seneste nye aspekt, som fonden har været involveret i siden 2010, og som afsluttes nu i foråret 2012. Denne sidste fase i programmet har taget endnu et skridt i et forsøg på at udbrede den interkulturelle sundhedsforståelse til større dele af sundhedssektoren. Under den stigende efterspørgsel efter flere uddannelsesforløb har det vist sig svært at skaffe tilstrækkeligt kvalificeret personale til at varetage undervisningen. Endvidere har vi erfaret, at den enkelte interkulturelle sundhedstekniker i sit daglige arbejde på sundhedsposter i Amazonas som oftest står overfor læger og andre overordnede, der ikke har den samme indsigt i de interkulturelle aspekter, og således ikke altid er lige åbne over for nye fremgangsmåder. På den baggrund gik programmet i samarbejde med Universidad de San Marcos i Lima om at udvikle en diplomuddannelse for læger, sygeplejersker og andre inden for sundhedssektoren, som således kan blive dygtiggjort i forhold til den interkulturelle forståelse, og dermed 1) gøre dem mere åbne og kompetente overfor interkulturelle tilgange, samt 2) øge gruppen af mulige undervisere på uddannelsen af interkulturelle sundhedsteknikere. Også denne del af programmet har involveret en lang række regionale indfødte organisationer, og der har været meget stor interesse for tilbuddet.

Som nævnt ovenfor er inkorporeringen af en interkulturel vinkel i sundhedssektoren en langsigtet proces, og selv om programmets indsats har fordelt sig over en lang årrække, er der stadig meget arbejde at udføre både for vedligeholdelsen af uddannelsen, oplysning om den specifikke indianske situation og inden for undervisning, ikke mindst blandt sundhedsarbejdere og politikere. Men der er ingen tvivl om, at der er lagt en meget solid bund for det foreliggende arbejde, og at projektet allerede på markant vis har forbedret og ændret opfattelsen af sundhedsarbejdet med den store indianske befolkning i Amazonas.

Læs bestyrelsesmedlem Hans Gregersens rejsebrev fra Amazonas her